Hej kære læser.

Her finder du opskriften på stegt flæsk (bacon) med persillesovs. Jeg er vokset op med at der bliver serveret stegt bacon i steder for flæsk, så opskriften her vil være med bacon. Du kan jo prøve og se hvad du synes, selvom de fleste er meget imod.

Til opskriften skal du bruge: (familie på 4)

  • 1 kg kartofler
  • 600-800 g røget bacon
  • 1 stort bundt persille
  • Becel/Stegemargarine
  • Mel
  • Mælk
  • Salt

Opskrift:

Kartoflerne skrælles og koges i en gryde med rigeligt vand. Vandet skal bruges til sovs.

Bacon skæres i skiver af 2-3 mm tykkelse. Jeg læggerne dem på en bageplade med bagepapir og kommer dem i ovnen. Det sviner mindre og gør arbejdet nemmere. De skal steges i ovnen i ca. 20 min på 200 grader. Somme tider længere tid. De skal vendes efter ca. 10-15 min. Du kan også stege dem på panden.

Sovs: Smelt becel/stegemargarine i en gryde og kom mel i, for at lave en opbagt sovs. Når klumpen af mel og flydende margarine er fast, gerne lige inden det smuldre, kommes kartoffelvand i lidt ad gangen. Husk at røre konstant og fjern gerne gryden fra den varme kogeplade, mens sovsen laves. Når sovsen begynder at have en tilfredsstillende tykkelse, sættes gryden tilbage på kogepladen og sovsen koges op og smages til med salt. Kom evt. lidt mælk i, for at tynde sovsen yderligere, hvis den er for tyk. Persille pilles af stilke og hakkes fint. Når sovsen er helt færdig, tages gryden af blusset og persille kommes i gryden.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *