Hej kære læser.

Her finder du opskriften på ovnbagt spaghetti. En ret jeg lærte at lave tilbage i folkeskolen, da jeg havde madlavning i noget der ligner 8.-9. klasse. Jeg har selv ændret lidt på opskriften gennem årene, så du får her den nyeste udgave af opskriften. Det skal siges, at vi med følgende mænge altid får rester, så du kan ændre i mængden, hvis du ikke ønsker rester.

Til opskriften skal du bruge: (familie på 4)

  • 300 g spaghetti
  • 1 pose revet mozzarella
  • 500 g oksefars
  • 1 løg
  • 100-200 g bacon (1 pakke)
  • 200 g champignoner
  • 2 store tomater
  • 2 almindelige gulerødder
  • salt
  • peber

Opskrift:

Kog spaghettien i rigeligt med vand efter emballagens anvisning.

Steg bacon på en tør pande og læg til side til senere. Rens og skær champignonerne i skiver og steg til vædden er væk. Læg champignonerne til side til senere. Skær løg i tern og steg i en gryde. Når løgene er gyldne, kommes oksefarsen i og brunes. Skær gulerødder i tern. Når oksefarsen er brunet kommes champignoner, bacon og gulerødder i gryden med oksefars og løg. Det hele vendes sammen med lidt salt og peber. Et ildfast fad smøres med margarine/becel. Kom halvdelen af de kogte pastaer i bunden af det ildfaste fad. Kom kødet ovenpå spaghettien. Skær tomaterne i skiver og læg ovenpå kødet. Kom resten af spaghettien på og slut af med revet mozarella på toppen. Retten kommes i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 30 min eller til osten er gylden.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *