Så er vi nået midten af juni måned og det er tid til både en økonomisk og en erfaringsmæssig update af madplanen.

Hvis der er andre, som har draget nytte af madplanen, hvad enten det er dele af eller hele madplanen, så kom endelig med jeres erfaringer. Her vil jeg ihvertfald fortælle mine:

Jeg handlede 1. juni, hvor jeg handlede alt det, som jeg havde skrevet på madplanen, at jeg kunne handle først på måneden. Det eneste jeg ikke fik, var grøft brød og oksekød i tern, da dette ikke var at finde i Bilka den dag. Jeg brugte i alt 945,80 kr. på indkøb til aftensmad. Jeg handlede igen den 7. juni, hvor jeg handlede for 370,85 og igen den 14. juni for 307,- kr. Jeg har derfor handlet for i alt 1.623,65 kr. Jeg har pt. købt mad til 3/4 af måneden og jeg ender med en masse kød i overskud ved månedens udgang, som jeg kan bruge til næste måned. Jeg har selvfølgelig også brugt penge på mælk, rugbrød, pålæg, bleer, en tur til bageren og en gang på Baresso. udover ovenstående pris. Dette løber i alt op i 2634,55 inklusiv penge på aftensmad. Det ligger langt under vores normale forbrug af penge på mad, som du kan se her. Jeg har ikke sparet vildt og vi har fået god mad, den eneste forskel er, at jeg har lavet en madplan, så jeg ved, hvad jeg skal købe!

Det er klart en økonomisk fordel for os at fastholde madplanen, og du kan derfor se frem til en madplan hver måned fremover. Til næste madplan har jeg dog nogle justeringer ud fra erfaringer jeg har gjort mig i denne måned:

Den første erfaring jeg har gjort mig er omkring opsætningen. Jeg opretter og skriver mine indlæg på computeren, men jeg kigger på indkøbslisten fra telefonen, når jeg er ude og handle. Jeg har fundet ud af, at der simpelthen er alt for langt fra madplanen til indkøbslisten, og jeg vil derfor ændre i opsætningen på næste madplan. Når jeg er ude og handle ser jeg på det jeg skal købe, fx kartofler. Men jeg har ikke skrevet hvilke kartofler, så jeg er nødt til at bladre helt op i toppen, for at se, hvilken ret jeg skal bruge kartoflerne til og derefter vælge de rigtige. Så bladre jeg ned til indkøbslisten for at tjekke næste ting og tilbage til madplanen osv. Jeg skal opsætte det, så madplan og indkøbsliste er meget tættere på hinanden, for et nemmere overblik.

Dernæst skal jeg angive mængder på alt! Det nytter ikke noget, at jeg bare har skrevet kartofler, da vi den ene uge skal bruge kartofler til én ret og næste uge til tre retter. Uden mængdeangivelse aner jeg ikke, hvor meget jeg skal købe og scroller igen frem og tilbage mellem madplan og indkøbsliste.

Jeg skal udarbejde indkøbslisten ud fra mine opskrifter og ikke ud fra det, som jeg husker, at jeg plejer at bruge, da jeg har fundet flere fejl, og har manglet få ingredienser til aftenretterne. Det er ikke af så stor betydning for mig, da jeg oftest ved, hvad der skal i, men for dig, som bruger min madplan og stoler på indkøbslisten, så lover jeg at gøre mg ekstra umage næste gang, så indkøbslisten er i orden.

Til sidst er der opsætningen af madplanen i forhold til rækkefølgen på retterne. Jeg har fundet ud af, at jeg bliver nødt til at prioritere retter med frisk grønt og kartofler lige efter indkøbene. Det fungerer ikke godt med indkøb til salat 4-5 dage før det skal bruges. Dette vil jeg fremover være mere opmærksom på.

Alt i alt en både økonomisk og psykisk fordel at have en madplan, da der er langt mere styr på en ellers stor bekymring i hverdagen. Du er meget velkommen til at springe på madplanen allerede nu, alternativ kan du kigge på mine ugentlige madplaner og eventuelt springe med på månedsmadplanen på et senere tidspunkt. Den næste starter til 1. juli 2017.

Tak fordi du læser med og held og lykke med brugen af madplanen i din hverdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *